Family

898.000 kr.

Family har god plads til gæster, uanset om du inddrager terrasserne eller ej.
Family har god plads til gæster, uanset om du inddrager terrasserne eller ej.

Family har plads til det gode familieliv

Family på 75 m2 er skabt til familien med et større socialt behov. Huset har plads til en familie med 1-2 børn og alle de gæstebud, man kan ønske sig. Du kan både udnytte sammenhængen mellem køkkenalrummet og stuen, og du kan inddrage den store terrasse til bar, loungeområde eller udekøkken.

Family har to værelser – et forældresoveværelse med walk-in-closet og et børneværelse. Dertil kommer badeværelse, kontorplads, køkkenalrum og stue.

Åbningen mellem køkkenalrummet og stuen er så tilpas bred, at de to rum virker som ét stort fællesareal. Man kan også vælge at skærme af, hvis man foretrækker mindre, adskilte rum.

Når du ikke har gæster, kan er terrasserne ideelle til afslapning eller kreative sysler. Om sommeren skaber de ekstra uderum; om vinteren giver de fornemmelsen af at træde direkte ud i naturen.

Mellemgangen mellem køkkenalrum og børneværelse er indrettet til en kontorplads, men du kan selvfølgelig også udnytte kvadratmeterne til ekstra opbevaring.

Dansk design

Family er bæredygtigt dansk design og godkendt til helårsbeboelse. Vores tiny houses og småhuse er bygget af CLT (krydslamineret træ) og isoleret med biobaserede materialer. Målet er, at mindst 92 % af huset er opført af biogene materialer.
Hele konstruktionen er bygget af massivt træ isoleret med papir- eller træuld.
Dette betyder, at dit hus er i stand til at ånde, så det holder på varmen om vinteren og giver et køligt indeklima om sommeren. Du kan læse meget mere om materialerne under Bæredygtighed.

Du kan kontakte os og reservere et hus mod et mindre depositum på 1.000 kr. To uger før produktionen går i gang, lægges en forhåndsbetaling på 30 % af husprisen. Resten betales inden levering, når du har godkendt huset. Hvis du vil vide mere om Family, Big Family, Lounge FamilyCouple eller Eco, er du altid velkommen til at kontakte os.

Pris på Family: 898.000 kr. inkl. moms eks. levering og montering.

Grundplan for Family.

Denne hjemmeside bruger cookies. Når du fortsætter på hjemmesiden, accepterer du disse cookies.